EU må genskabes

Ledelses-strukturen i EU passer ikke til nutidens brutale verden. EU må skabe en stærk, ydre dimension, ligesom EU skabte Det indre Marked og ECB

EU-landene kan ikke nøjes med Det indre Marked, men må etablere en ydre styrke, så EU ikke bliver væltet omkuld af supermagterne. EU må ikke bare have en selvstændig forsvarspolitisk dimension, men også en langt stærkere økonomisk rolle end i dag. EU må være med til at udvikle en mere stabil og dynamisk verdensorden, der giver små og mellemstore lande samme ret som supermagterne.

Det kræver en ny struktur med en stærkere politisk ledelse end i dag, og det kan blive nødvendigt med en fundamental forfatningsændring. Men foreløbig er der behov for et udvalg, der skaber rammerne for det, man kan kalde den ydre dimension, som dengang landene etablerede Det indre Marked i 1993 og den fælles centralbank, ECB, i 1999.

Donald Trump har revet den vestlige verden fra hinanden og skabt tvivl om NATO, og Vladimir Putin har revet stabiliteten i Europa i stykker og skabt tvivl om staters rettigheder. Midt i dét står erhvervslivet i sin hidtil største udfordring, fordi et svagt EU giver virksomhederne en svag konkurrencekraft over for Kina og USA.

Det er en udfordring, som det nuværende EU med kommissionens formand, Ursula von der Leyen, og ministerrådets formand, António Costa, ikke kan løse. Direktør Rosa Balfour fra tænketanken Carnegie Europe, siger, at EU har brug for et generationsskifte i ledelsen.

Men det er ikke nok, for EU er kun halvfærdigt. EU må gøres færdigt med en politisk union. Den franske udenrigsminister, Jean-Noel Barrot, sagde for nylig, at det er nødvendigt at genskabe det europæiske projekt.